Home Newspaper DÁN - Sprogindlæring Tidligere V-ordfører: Partiet er »kørt i grøften«

Tidligere V-ordfører: Partiet er »kørt i grøften«

»Der er gået ragnarok i Europa, fordi der er for mange lande, der agerer som Danmark.« Tidligere udlændinge- og integrationsordfører Irene Simonsen går i rette med Venstres udlændingepolitik.

En

dnu en tidligere Venstre-stemme melder sig nu i koret af kritikere af regeringens udlændingepolitiske linje.

Det er partiets forhenværende udlændinge- og integrationsordfører Irene Simonsen, der sad i Folketinget for Venstre fra 2001 til 2007, som nu kaster sig ind i debatten.

728x90 100

I et debatindlæg i torsdagens Berlingske anklager hun sit gamle parti for at være »kørt i grøften«.

Læs mere: Venstre-folk protesterer mod regeringens udlændingepolitik

»De har glemt balancen og værdierne i deres iver på at hente populistiske stemmer (…). Når flere Venstre-medlemmer melder sig ud, hænger det måske sammen med, at vi ikke er af den nyuddannede populistiske race, der går efter vælgertække og tror på magten af den vej,« skriver hun.

»Vi er opdraget i den grundtvigianske ånd. Hvor fællesskab, oplysning og samtale er en grundsubstans, der skal holde os midt på vejen og sikre et sundt og stabilt folkestyre. Vi tror ikke på de hurtige udmeldinger, der giver hurtig pressefokus,« skriver hun videre og peger konkret på det med hendes ord »tåbelige« forslag om at beslaglægge værdier fra flygtninge.

Læs mere: Endnu et tidligere folketingsmedlem melder sig ud af Venstre

Kritikken fra Irene Simonsen kommer i kølvandet på, at Venstre har måttet vinke farvel til bl.a. Jens Rohde og Kåre Traberg Smith, som begge forlod regeringspartiet som følge af den udlændingepolitiske linje.

Og den kommer, mens flere medlemmer af Venstre kritiserer den førte politik.

Læs mere: Endnu en Venstre-politiker bliver radikal

Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har for nyligt sagt, at Venstre er »et parti i frit fald«, og i Berlingske kritiserede ti politikere fra »Venstres stille bagland« i samlet flok flere af de skridt, som regeringen har taget under flygtningekrisen.

Til politiko.dk uddyber Irene Simonsen sin kritik af partiet, som hun anklager for at tilsidesætte fælleseuropæiske løsninger til fordel for et entydigt fokus på Danmark.

Læs mere: Umage alliance vil presse Venstre til at lave flygtningelandsbyer

»Der er gået ragnarok i Europa, fordi der er for mange lande, der agerer som Danmark. Så systemet er mere eller mindre brudt sammen. Så længe de enkelte lande – herunder Danmark – bliver ved med at komme med alle de her populistiske udmeldinger og hård retorik, er det svært at få lavet et europæisk samarbejde. Det kunne være kønt, hvis vi tog vores gamle værdier frem,« siger hun og retter skytset mod statsministeren:

»Lars Løkke og Venstre har ikke forklaret den danske befolkning, at lille Danmark ikke kan klare den her udfordring alene. Det er utroligt vigtigt, at vi indgår i et samarbejde.«

Læs mere: V-profiler langer ud efter Støjbergs kurs om statsborgerskab

Irene Simonsen forlod Venstre for omkring et år siden, og hun har svært ved at genkende det parti, hun engang var medlem af.

»Dengang, jeg blev medlem af Venstre, var vi EU-tilhængere. Der troede vi på et europæisk samarbejde og arbejdede for det. Og vi har haft både en Anders Fogh Rasmussen og en Uffe Ellemann, der har gjort en stor indsats. Nu er Venstre nærmest blevet forskrækket ved at nævne EU, fordi det er lykkes Dansk Folkeparti at forklare befolkningen, at EU kun er skidt. Og så tør man ikke stå frem i Venstre og fortælle sandheden,« siger hun.

Ifølge Irene Simonsen bør regeringen erkende, at langt de fleste flygtninge ikke rejser hjem igen og i stedet sætte gang i en integrationsproces med det samme.

Læs mere: Venstre-folk protesterer mod regeringens udlændingepolitik

Hun henviser til Balkan-krigen, som sendte mange flygtninge til Danmark, men dengang tog man ifølge den tidligere V-ordfører ansvar.

»Vi havde nogle værdier om at løfte ansvaret sammen, og vi respekterede konventionerne,« siger hun.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, er godt klar over, at Venstre for tiden er under beskydning fra flere sider:

»Vi hører en del kritik fra højre og venstre og fra baglandet og fra udlandet, men ikke rigtig nogen løsninger. Og det er egentlig det, jeg er mest fokuseret på i øjeblikket,« siger han.

Læs mere: Umage alliance vil presse Venstre til at lave flygtningelandsbyer

Jakob Ellemann-Jensen noterer sig, at Irene Simonsen efterspørger balance i udlændingepolitikken, men:

»Jeg synes, vi gør os ganske stor umage med at opretholde denne balance. Altså, på den ene side at ville hjælpe de mennesker i verden, der har det sværest, og på den anden side at erkende, at antallet, der kommer til Danmark, har en betydning for, hvordan vi kan hjælpe de mennesker, og hvordan vi kan opretholde vores velfærdssamfund.«

http://www.politiko.dk/nyheder/tidligere-v-ordfoerer-partiet-er-koert-i-groeften

Exit mobile version
Megszakítás