Film, tv, internet eller digitale spil.

Stort set uanset mediet bruger børn af højtuddannede forældre mindre tid foran skærmen end deres kammerater fra familier, hvor far er håndværker, og mor har en tilsvarende kortere uddannelse.

Man er mere kritisk over for underholdning som computerspil og tv og sætter derfor flere grænser Ulf Dalquist, Statens medieråd Og det er der en god grund til: De får ikke lov.

Forældre med akademiske eller andre lange uddannelser bag sig sætter i højere grad grænser for deres børns omgang med digitale medier, for eksempel hvornår computeren skal slukkes, eller hvor længe der må spilles dagligt. Det viser en ny svensk rapport, som er udarbejdet af det svenske Statens medieråd og undersøger sammenhængen mellem demografi og unges medievaner.

Man kan »konstatere at regler er konsekvent mere forekommende i familier med højtuddannede forældre«, hedder det i rapporten.

»De højtuddannede forældre har en anden indstilling til medier. Man er mere kritisk over for underholdning som computerspil og tv og sætter derfor flere grænser, mens de lavtuddannede forældre mere lader stå til«, siger Ulf Dalquist, forskningsleder.

Især piger lytter til forældrene

Generelt konkluderer de svenske forfattere til rapporten, at »traditionelt marginaliserede grupper« – det er børn med en anden etnisk baggrund end svensk, med lavtuddannede forældre og forældre med en lav økonomisk indtægt – bruger mere tid i det digitale univers.

Særligt når blikket falder på pigerne, er der stor forskel på de to grupper. Mens for eksempel 78 procent af de undersøgte piger i alderen 13-16 år med lavtuddannede forældre surfer mere end 3 timer om dagen på internettet, er det kun tilfældet for 52 procent af pigerne af højtuddannede.

Det hænger også sammen med, fremgår det af rapporten, at det er mere almindeligt for børn af lavtuddannede at have tv på sit eget værelse.

Ifølge Kirsten Drotner, professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet, stemmer den svenske undersøgelses resultater godt overens med billedet i Danmark.

Især tv’et er i bad standing og får ikke nær så meget opmærksomhed i de højtuddannede familier, siger hun.

»I gamle dage måtte børn af højtuddannede forældre ikke læse eventyr, siden hen måtte man ikke læse for mange tegneserier, men i dag er det tv’et, som de højtuddannede forældre er kritiske over for«, fortæller Kirsten Drotner.

Mere computer mindre flimmerkasse

På den måde eksisterer der et hierarki i vores hoveder, som ikke mindst afhænger af uddannelsesniveauet. Nogle medier er mere accepterede blandt højtuddannede end andre. Det samme med de lavtuddannede, siger Kirsten Drotner. Danske forældre hører til dem, som er mindst medieetisk kritiske i hele Europa. De er nogle af dem, som sætter færrest grænser for deres børn Kirsten Drotner, Syddansk Universitetet.

Ifølge professoren er gruppen af højtuddannede forældre trods tendensen til at sætte flere grænser for børnenes leg med mobiltelefoner, tv og andet digital teknologi mere tilbøjelige til at lade dem udfolde sig med nye digitale medier.

»Hvor tv’et blandt de lavtuddannede forældre bliver betragtet som et rart og godt medie til afslapning, som de også selv bruger, vil de højtuddannede forældre gerne fremme brugen af de digitale medier, der smager af arbejde, som forældrene ofte selv har«, siger hun.

Med andre ord: Mere computerbrug og mindre traditionel flimmerkasse.

Mange højtuddannede har det, som Ulf Dalquist fra Statiens medieråd kalder et »uddannelsesideal«.

»Barnet skal præstere og udvikle sig. Tv udfylder ikke nogen direkte funktion, når man har dette ideal. Det gavner ikke barnets udvikling og betragtes derfor som unyttigt«, siger han.

Danske forældre er dårlige til grænser

Generelt set er dét med at sætte grænser for børns skærmtid dog ikke et felt, hvor danske forældre ligger i front, fortæller professor Kirsten Drotner.

»Danske forældre hører til dem, som er mindst medieetisk kritiske i hele Europa. De er nogle af dem, som sætter færrest grænser for deres børn«, siger Kirsten Drotner.

Hun opfordrer alle forældre til at overveje deres egne medievaner, for eksempel ved at iagttage deres venner. Det fortæller meget om, hvad de giver videre til ungerne.

»Medier er indgangen til, hvordan du klarer dig i dit videre liv. Det betyder noget, om du har lært at bruge digitale medier og at forholde dig kritisk til dem. De normer, som forældrene bærer med sig videre, har store konsekvenser i børnenes videre liv«.

Undersøgelserne bryder med en fordom om, at alle sociale forskel er nulstillet i det digitale samfund, siger Ulf Dalquist fra Statens medieråd i Stockholm.

»I debatten om det nye digitale samfund hører man ganske ofte en idé om, at alle tager del på samme vilkår, at der her findes lige muligheder for alle børn, men sådan er det ikke. Den sociale arv påvirker børns medievaner i et ganske højt omfang«, siger han.

Kilde og billeder: http://politiken.dk

Flere billeder: hirma, isaszeg, babafalva, szon, icermediation